DET SIGER VETERANER & PÅRØRENDE

”For min mand, var det, det bedste der kunne ske, at komme hjemmefra. Hos Anne-Line og Stuart på Strynø kom han i gode professionelle hænder især fordi jeg ikke kunne hjælpe ham, ud af hans tankespin og jeg selv var ved at bryde sammen. Under opholdet, i vores daglige telefonsamtaler, kunne jeg høre i hans stemme, at med hjælpen og støtten fra Anne-Line og Stuart, de ansatte og de andre veteraner der opholdt sig på Strynø, fik min mand det bedre og bedre og han blev klogere på sig selv, hans liv og fremtiden”

”Natur Retreat for Veteraner er tryghed og ro. Hjælp til overskue livet når det er uoverskueligt. Plads til dårlige dage og et kærligt los i røven, når man skal ud af starthullerne. Sammenhold og delingserfaring imellem veteraner som hjælper til selvforståelse og selvterapi. Dejlige mennesker som hjælper og tilbyder husrum og hjerterum. Fantastiske ledere og ansatte som strækker sig meget langt for at hjælpe os med at komme på fode igen og vokse som mennesker.” 

“Her på Kvej går det godt jeg overholder min kur og synes jeg stadig har styr på de ting som du og Stuart har lært mig. H sig at det går godt og hun ikke har den føles af en knude i maven mere som hun havde før, også selvom der har været et par situationen hvor jeg lige var ved at gå på den forkerte side af vejen. H og jeg er stadig ny forelskede så det er bare super.”

“Jeg holder af og bruger retreatet, fordi her er der plads mentalt til sådan én som mig. Her er en ro som man ikke finder på fastlandet. Jeg kan være mig på en dårlig dag og deltage i diverse ting når der er overskud.”

“It’s been good getting away from the flat, getting outdoors and break the bad habit of sitting indoors. It has been a retreat for me – hanging out with people who are like myself and doing meaningful, practical work. The vision is spot on and all the veterans are behind it!”

”Som pårørende kan man fejlagtigt foranlediges til at tro, at man kan udbedre kærestens PTSD-symptomer, hvis bare man forstår nok, tager hensyn nok, elsker nok. Sådan er det ikke. Nogle gange fylder krigen bare så meget i soldaten, at der ikke er plads til noget som helst andet – heller ikke familien. Der findes ikke noget quick fix mod PTSD, men et ophold på øen i det Sydfynske Øhav er nok det nærmeste, vi er kommet det – selv om han i årevis har fået forskellige former for hjælp. Jeg tror, det har noget med naturen at gøre og med, at de ved, hvad de har med at gøre derovre. Der er plads til at trække sig, hverdagen er til at overskue, og veteranerne støtter virkelig hinanden. Jeg kan mærke, at det giver ham ro at være der, og det smitter af på mig. Jeg ville ønske, vi havde kendt til det noget før, så kunne vi være skånet for meget. Nature Retreat er blevet hans og min ”ventil.””

”Hej søde dig … Tænkte du skulle have en opdatering fra strandhytten i K. Det går over al forventning her, S er blevet far med stort F. Han er nu en kæmpe støtte, og både aflaster mig, og hjælper med det huslige. Han er komme helt ned i gear og er nu den udgave jeg også faldt for i sin tid – hvem skulle have troet det på så kort tid … ikke mig i hvert fald. Så vi (især jeg) kan næsten ikke få armene ned af bar glæde. F kræver nu meget mere fordi han jo er meget mere vågen mm. Så nu er S en hjælp og støtte frem for det modsatte. Det får du og gemalen uden tvivl et kæmpe applaus for … så tak er et fattigt ord, I fortjener meget mere end det. Knus fra os. Vi er SÅ taknemmelige. Strynø blev uden tvivl vores redning.”

“I have made new friends and can now see a slow way forward that I didn’t see two week ago, being part of a community that do not have a problem with me being a veteran.”

“Jeg kom til til Strynø efter et længere ophold på lukket afdeling/ psyk pga. et mislykket selvmord. Jeg havde kæmpe angst og var meget skeptisk overfor det hele. Det tog mig adskillige dage at finde en form for ro, men den varme og åbenhed jeg blev mødt med overvandt min skepsis og modstand. Jeg begyndte at trives blandt de andre veteraner, navnligt en kom jeg specielt godt ud af det med. Men som helhed var der et godt kammeratskab og forståelse for vores problemer. Husker specielt en episode, hvor jeg havde været hjemme og var faldet i med alkohol, hvor Stuart og to andre veteraner tog den lange tur til H og fik mig indlagt på Hillerød sygehus. Ikke nok med det, så sad de også ved min side, mens jeg lå på intensiv i et døgn. Jeg kæmper stadig men det er ikke fordi hjælpen og støtten ikke har været der. Evigt taknemmelig.”